Bomberyddere tilkaldt: 14 evakueret efter mystisk fund

En brand tidligere på aftenen fik brandvæsenet og politi til at rykke ud, og i forbindelse med brandslukningen gjorde politiet et fund, som fik dem til at tilkalde forsvarets ammunitionsryddere og iværksætte en evakuering.

»Myndighederne har vurderet, at der ud fra de fund, vi har gjort, skal være en sikkerhedsafstand på de 100 meter, og derfor har vi evakueret dem, der ligger inden for den radius,« siger politiinspektør Bjarne Sørensen til bt.dk.

Politiet har derudover anholdt en person i forbindelse med branden, men oplyser ikke nærmere detaljer.

»Foreløbig kan vi ikke oplyse mere om hverken, hvad vi har fundet, eller hvor meget det drejer sig om. Vi kan heller ikke oplyse nærmere om den anholdte person,« siger vagtchef ved Fyns Politi Hans Frederiksen til bt.dk.

Eftersom en del beboere ikke var hjemme, da evakueringen fandt sted, forventer politiet, at antallet af evakuerede borgere formentlig vil stige. De 14 personer befinder sig på Marienlystcenteret.

Dagens Gossip

Dagens TV