Bon Jovi stoppet af blindtarmsbetændelse

Skrevet af Aller

12/09/2013
Gruppens trommeslager Tico Torres blev i starten af ugen sat ud af spillet med blindtarmsbetændelse og bandet måtte derfor aflyse en koncert i Mexico City tirsdag med meget kort varsel. Selv om Torres omgående blev indlagt og opereret, skal han komme sig oven på indgrebet. Han har brug for en periode til rekreation og Bon Jovis næste koncerter i Sydamerika er derfor udsat, foreløbig på ubestemt tid. Rockkvartetten skulle efter planen spille i Chiles hovedstad Santiago i morgen aften efterfulgt af en koncert i Argentina, nærmere bestemt i Buenos Aires, men Jon Bon Jovi og kompagni har besluttet at aflyse. frem for at finde en vikar til pladsen bag trommerne. Bandet beklager ændringerne, men lover at gennemføre koncerterne, når Torres er på højkant igen, sandsynligvis allerede i slutningen af denne måned. Bon Jovis mangeårige leadguitarist Richie Sambora, som fornylig blev fyret, sendte i går sin gamle gruppekammerat en hjertelig hilsen med ønsket om god bedring. »Jeg sender min bror Tico alle mine tanker og bønner og al min medfølelse. Han er et fantastisk menneske, en sand kriger og en undervurderet musiker«, skrev Sambora på Twitter. Bon Jovi genoptager gruppens verdensturné i Rio de Janeiro den 20.september.

Dagens topnyheder