Bondo fortryder intet

Nu griber regeringen ind og slutter konflikten med et lovforslag, der ifølge lærernes chefforhandler, Anders Bondo Christensen, er så godt som identisk med det forslag, som man sagde nej til i første omgang. Men selv om konflikten har været både dyr og resultatløs, fortryder Bondo ikke, at han stod fast.

»Lovforslaget dokumenterer, at der hele tiden har været tale om aftalt spil fra regeringens side, og jeg er overbevist om, at vi ikke ville kunne have fået en bedre aftale. Spørgsmålet er så, om vi skulle have skrevet under for at undgå at bruge strejkekroner, men hvis man spørger vores medlemmer, er jeg overbevist om, at de vil svare med et rungende nej,« siger Anders Bondo Christensen.

Ved at stå fast på udgangspunktet om, at lærerne skulle have faste normer for forberedelse og undervisningstid, har lærernes organisationer ifølge Bondo klart markeret, at de har en klar holdning til skolens udvikling.

»Vi har vist, at vi ikke stiltiende vil acceptere regeringens plan for folkeskolen, og dermed har vi et helt andet afsæt fremadrettet. Hvis vi bare havde klappet hælene sammen og sagt »javel«, ville der ikke være nogen grund til at forhandle med lærerne fremover,« siger han.

Ifølge Anders Bondo Christensen markerer forløbet omkring lærernes overenskomst også et nybrud, der kalder på en reaktion fra en samlet fagbevægelse.

»Der er tale om en helt ny måde at tænke overenskomstforhandlinger på, hvor regeringen koordinerer forløbet med arbejdsgiverne. Det er et kæmpe demokratisk underskud, som rækker langt ud over lærernes arbejdstidsaftale, og jeg vil gøre mit for at italesætte problemet, også over for de politiske partier,« siger han.

Med regeringsindgrebet gøres der blandt andet op med de centralt styrede regler for, hvor meget tid lærerne skal have til undervisning og forberedelse. Selv om der kompenseres med en lønstigning er der ingen tvivl om, at lærerne står tilbage som tabere, mener arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet

»Lærerne er blevet kørt over med den her lockout og det her indgreb til fordel for arbejdsgiverne,« siger han.

Lønstigningen lyder på samlet 300 millioner kroner, men det er ikke meget, mener forskeren.

»Det er en lille kompensation. Lærerne får måske 400 kroner mere om måneden. Det er langt mindre end gymnasielærerne,« siger Henning Jørgensen.

Foruden pengene til lønstigningen afsættes der en milliard kroner til et kompetenceløft til lærerne. Det er dog billigt sluppet for de offentlige arbejdsgivere, mener Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF.

»Der er selvfølgelig grund til at glæde sig over både lønstigninger og kompetenceløft for samlet 1,3 milliarder kroner. Men inden man kommer for godt i gang med skåltalerne, skal man lige huske, at kommunerne efter 28 dages konflikt faktisk har sparet et nøjagtigt lige så stort beløb,« siger hun i en skriftlig kommentar.

Dagens Gossip