Bondo: Nu skal vi udfordre kommunerne

Kommunerne har fået de rammer, som de har ønsket. Derfor påhviler der dem et vigtigt ansvar, så kvaliteten i undervisningen ikke forsvinder.

Det fastslår Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, på et pressemøde torsdag eftermiddag, efter at regeringen tidligere på dagen besluttede at gribe ind og sætte en stopper for den knap fire uger lange lockout af landets lærere.

- Vi skal begynde at sætte vores dagsorden nu. Vi skal begynde at snakke kvalitet i undervisningen, siger lærerformanden og fortsætter:

- Vi skal udfordre kommunalbestyrelserne og sige, at nu har I fået de her rammer, hvordan vil I så sikre, at det er kvaliteten i undervisningen, der er i højsædet, og ikke bare mere og mere undervisning. Det er sådan noget, vi skal prøve at gøre mere systematisk.

/ritzau/

Dagens Gossip