Bookmaker: Kessler kommer tilbage

Ovenpå det knebne nederlag til Carl Froch lørdag nat, spekuleres der for alvor i om "The Viking Warrior" vælger at lægge handskerne på hylden. Spilleselskabet Betsafe tror dog ikke på, at danskeren er klar til at stoppe.

Mikkel Kessler tabte ganske vist til britiske Carl Froch i VM-braget lørdag nat, men danskeren lignede på ingen måde en færdig mand i boksesporten. Og spørger man spilleselskabet Betsafe, ligger der flere kampe og venter den danske hardhitter. Bookmakeren tilbyder blot odds 1,10 på, at Kessler har været i kamp inden 1. januar 2015.

Tror man derimod, at nederlaget til Froch bliver Kesslers sidste kamp, belønnes det med odds 6,00.

- Mikkel Kessler var inden kampen imod Carl Froch selv ude at annoncere, at et nederlag kunne betyde et karrierestop. Det har naturligt nok sat spekulationerne i gang. Vi tror dog ikke, at et stop kommer på tale i denne omgang. Mikkel Kessler lignede i lørdagens kamp på ingen måde en bokser i sin karrieres efterår. Derudover vurderer vi, at der fortsat er stor interesse for at arrangere kampe med den danske fighter. Hans nye boksestil under træner Montoya sælger i den grad billetter, siger Thomas Holm, oddssætter hos Betsafe.

Dagens Gossip