Bookmakerne har Sverige som svag favorit mod Danmark

Skrevet af admin

19/10/2015

Dagens topnyheder

Bookmakerne har vurderet, at Sverige er svag favorit mod Danmark i de to playoff-kampe om at nå til EM-slutrunden, hvis man kigger på nogle af de odds, der er udbudt på den samlede vinder.

Bet 365 har Sverige som favorit til at gå videre til EM-slutrunden i Frankrig til odds 1,8, mens Danmark giver pengene to gange igen.

Hos Betfair kan man kun få odds 1,72 på Sverige som samlet vinder, mens Danmark igen giver to gange pengene.

Tipico og Unibet har også svenskerne som knebne favoritter til henholdsvis odds 1,85 og 1,8, mens Danmark giver odds 1,95 og 1,9.

Partybets har Danmark som favorit til odds 1,83, mens Sverige giver 1,9.

Ifølge Nordicbet og Danske Spil bliver opgørene så jævnbyrdige, som man overhovedet kan forestille sig.

Nordicbet og Danske Spil giver pengene 1,90 gange igen på både Sverige og Danmark.

- Hverken Sverige eller Danmark har ligefrem vist storform på det seneste, så det er virkelig et opgør, der kan gå begge veje.

- Sverige har i Zlatan Ibrahimovic uden tvivl den største individualist på de to mandskaber, men til gengæld har vi det danske landshold til at være marginalt stærkere som kollektiv.

- Alt i alt tror vi, det bliver marginaler, der afgør, om Danmark eller Sverige går videre, siger oddssætter hos Danske Spil, Peter Emmike.

I den første af de to playoff-kampe, som spilles 14. november i Stockholm, er Sverige til gengæld favorit hos samtlige bookmakere.

Danske Spil giver odds 2,2 på en svensk hjemmebanesejr, mens en udesejr til Morten Olsens tropper giver pengene 3,4 gange igen.

/ritzau/