Boonen stiller også til start i Post Danmark Rundt

Løbsarrangør, Jesper Worre, fortæller således, at det danske cykelpublikum til august kan opleve verdensstjernerne Mark Cavendish og Tom Boonen til Post Danmark Rundt, der starter om knap tre uger.

- Vi har haft en god dialog med teamet, og via ekstra support fra vores hovedsponsor Post Danmark, er det nu faldet helt på plads, at Omega Pharma Quick Step kommer til Post Danmark Rundt med superstjernerne Tom Boonen og Mark Cavendish. De to er måske de allerstørste stjerner i international cykelsport, og det giver et fantastisk boost for vores cykelløb, at de deltager, siger løbsdirektør Jesper Worre i en pressemedelelse.

Både Tom Boonen og Mark Cavendish har kørt Post Danmark Rundt tidligere. Den britiske 'spurt-kanon' er noteret for to sejre indtil videre.

Omega Pharma Quick Step stiller desuden med 6-dagesstjernen Iljo Keisse, den tjekkiske tempo-specialist Frantisek Rabon, belgierne Stijn Vandenbergh og Guillaumr Van Keirsbulck, slovakiske Martin Velits samt den talentfulde Andrew Fenn i årets Post Danmark Rundt.

Løber begynder den 31. juli i Silkeborg.  

Dagens Gossip