Bordel-røveri: 32-årig mand anholdt

Skrevet af Elo Christoffersen

19/09/2013

Dagens topnyheder

En 32-årig mand fra Odense er anholdt for et røveri mod et bordel i Låsbygade i Kolding den 1. september.

- Efter vi har haft billeder ude i medierne, valgte en 32-årig mand at melde sig selv til politiet, siger Arno Rindahl Pedersen fra lokalpolitiet i Kolding, til Dagens.dk.

Manden mistænkes for at stå bag røveriet og nu er politiet ved at efterforske sagen.

Læs også: 21-årig prostitueret frarøvet 10.000 kroner

Røveriet skete søndag den 1. september ved 22.30-tiden. Manden røvede en kuvert, der indeholdt 10.000 kroner. Det skete efter uoverensstemmelser om betalingen mellem røveren og en 21-årig kvindelig massøse fra Estland.

Gerningsmanden tog herefter halsgreb om kvinden og opdagede, at hun havde en kuvert i hånden og den tog han fra den 21-årige kvinde. Herefter stak han af fra stedet.