Bordelbesøg i Odense endte med knivstik og slagsmål

Skrevet af Elo Christoffersen

12/10/2012

Mest læste i dag

Et bordel på Vesterbro i Odense blev i formiddag stormet af Fyns Politi, der mødte op med adskillige patruljevogne, skriver TV2 Fyn.

Årsagen var, at der ved 11.30-tiden blev meldt om et voldsomt slagsmål, hvor der også blev stukket med kniv.

Politiet har endnu ikke helt overblik over, hvad der er sket. Men to danskere var mødt op på bordellet. De var meget berusede og blev bedt om at gå igen, fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Hans Frederiksen, til TV2 Fyn.

Efterfølgende opstod der noget tumult og slagsmål mellem de to danskere og nogle tyskere.

Foreløbig er tre personer anholdt og skal afhøres i sagen, men alle detaljer er ikke vendt endnu.

Foto: Colourbox.com (Modelfoto).