Borger ringede til politiet: Der går en fuld dame rundt med en svane under armen i Hillerød

En tår eller to over tørsten kan give de mærkeligste idéer.

Det lod til at være tilfældet for en kvinde i Hillerød i går. Det skriver Hillerød Posten.

Da løb en anmeldelse af de mere løjerlige ind til Nordsjællands Politi. Et vidne fortalte, at en fuld dame gik rundt i byen med en svaneunge under armen.

“Den forbipasserende sagde, at kvinden ville tage svaneungen med hen et sted, hvor den bedre kunne klare sig,” siger specialkonsulent ved Nordjællands Politi Christian Have.

Men da der for så vidt ikke var noget ulovligt i den - ifølge anmeldelsen - berusede kvindes forehavende, lod politiet sagen ligge.

Dagens Gossip