Borgere hjalp til anholdelse af 40-årig københavnsk mand i Gentofte

En 40-årig mand fra København blev i eftermiddag anholdt efter flere indbrud.

Nordsjællands Politi fik ved 11-tiden anmeldelse om et indbrud i en villa på Larsensvej i Vedbæk, hvor en gerningsmand blev overrasket af en borger, hvorefter han flygtede i en bil.

Borgeren kunne give politiet et signalement af tyven og bilen, som blev sendt ud som sms til tilmeldte borgere i området.

Det fik en borger ved middagstid til at kontakte politiet, da tyven var set i bilen i et område omkring Ryetvej i Virum. Borgeren kunne oplyse flere detaljer til signalementet. Derfor blev efterlysningen sendt ud endnu engang med sms til omkring 4.500 borgere.

Ved 13.40-tiden blev køretøjet observeret på H.A. Clausens Vej i Gentofte. Patruljer, der var i området, kørte straks til stedet og foretog anholdelse af en 40-årig mand fra København, der netop var i færd med et indbrud på stedet.

Nordsjællands Politi roser de i alt otte borgere, som rettede henvendelse til poltiet i forbindelse med efterlysningen.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip