Borgerlig skepsis over aktivitetstimer i folkeskolen

Regeringen søger et så bredt forlig som muligt, men forud for forhandlingerne ser det ud til, at der er langt til en færdig aftale. Forligspartierne har på visse områder vidt forskellige mål med fremtidens folkeskole.

»Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at diskutere skoledagens længde og aktivitetstiden. For os er det vigtigt at understrege, at vi går efter at indfri de ambitioner, der er fremlagt i vores skolereformudspil, så vi kan få en bedre skoledag med mere sammenhæng og helhed til gavn for børnene,« siger undervisningsordfører Troels Ravn (S).

Hos oppositionens største parti pointerer undervisningsordfører Karen Ellemann (V), at regeringens ønske om de såkaldte aktivitetstimer, som kan dække over for eksempel idræt og lektielæsningshjælp, skal indeholde en høj grad af faglighed, hvis Venstre skal nikke ja til forslaget.

»For det første er det stadig ret uklart, hvordan regeringen har tænkt sig at sørge for, at den tid, man er i skole og i kontakt med voksne, skal have et fagligt formål,« siger Karen Ellemann og fortsætter:

»For det andet er vi ikke tilhængere af, at man fra centralt hold vil lave en fast procentfordeling for, hvordan aktivitetstiden skal fordeles på de enkelte klassetrin. Det mener vi, at det kommunale selvstyre og den enkelte skolebestyrelse selv skal have frihed til at tilrettelægge efter lokale forhold.«

Hos de Konservative er man stærkt kritisk over for regeringens udspil og mener, at hele tanken om såvel aktivitetstimer som heldagsskole er en form for »institutionalisering« af børnenes fritid. Det tredje oppositionsparti i forligskredsen, Dansk Folkeparti, er heller ikke begejstret for forslaget i dets nuværende form.

Forligskredsen, der skal forhandle om en folkeskolereform tæller Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og regeringen.

Dagens Gossip