Borgerlige vil opdele elever efter evne

I dag er det kun muligt at opdele klasserne i halvdelen af skoletiden, og den regel skal fjernes, mener de borgerlige partier.

»Det vil give alle elever et fagligt løft, uanset om de er hurtige eller langsomme i indlæringen. Vi kender alle eksempler på elever, som sidder i klassen og keder sig, fordi de er færdige, men vi kender desværre også eksempler på nogen, som har svært ved at følge med i det tempo, som resten af klassen flytter sig i. Begge grupper bliver tabt, hvis der ikke er tilstrækkeligt med muligheder for holdopdeling,« siger Venstres næstformand, Kristian Jensen (V), til Berlingske.

Han understreger, at han fortsat ønsker eleverne fordelt på stamklasser, men det skal være muligt for lærerne at splitte klassen op ud fra »pædagogiske og faglige argumenter«.

Han henviser blandt andet til DR 1-programmet »9.Z mod Kina«, hvor en almindelig skoleklasse fra Holme i Aarhus taber stort i konkurrencen mod jævnaldrende elever fra Kina.

»Det skræmmende ved udsendelserne er, at alt for mange i Danmark er på B-holdet, men vi har ikke rigtig noget A-hold. Det betyder, at vi ender med en folkeskole, hvor alt for mange bliver tabere, og for få bliver vindere, og derfor skal man dele op i A- og B-hold. Det er ikke en statisk opdeling, som vi kender fra den gammeldags skoleform, men en dynamisk måde at arbejde på. Man ser nogle gange, at elever pludselig knækker læsekoden og bliver meget dygtige i løbet af kort tid, og så skal de selvfølgelig flyttes op på et andet hold, så de bliver ved med at få udfordringer,« siger Kristian Jensen.

Ifølge de Konservatives folkeskoleordfører, Vivi Kier (K), kan der være forskellige grunde til, at den enkelte skole inddeler eleverne på hold.

»Det skal ses meget bredt. Der kan være behov for at lave pigegrupper og drengegrupper, men det kan også være, at man i en periode virkelig vil give et boost til nogle meget dygtige elever eller et boost til nogle elever, der har det svært,« siger hun.

Hverken undervisningsminister Christine Antorini (S) eller regeringspartiernes ordførere ønsker at kommentere på kravet fra de borgerlige partier. Men det er ikke en del af regeringens udspil at lempe reglerne for holdopdeling i klasserne. Ifølge Berlingskes oplysninger har kravet fra de borgerlige partier allerede været diskuteret i forhandlingerne, men parterne er endnu ikke nået til enighed. Regeringen ønsker ikke, at klasserne opdeles i stærke og svage elever af frygt for, at man ender med netop A- og B-hold i folkeskolen.

Tidligere måtte de danske folkeskoler stort set ikke holdopdele eleverne, men VK-regeringen gjorde det med folkeskoleforliget fra 2002 muligt at splitte klasserne op i hold, men kun i op til halvdelen af tiden.

Ifølge Niels Egelund, som er professor i pædagogik ved Aarhus Universitet, giver det god mening at beholde reglen.

»Vi ved fra Pisa-undersøgelserne, at den udelte skole er en fordel. Den trækker gennemsnittet op, fordi de svage elever stimuleres mere. Der sker det i en niveaudelt skole, at forventningerne til eleverne på de svageste spor falder dramatisk, så de bliver holdt nede i urimelig grad,« siger Niels Egelund, som også mener, at fordelene for de stærke elever er begrænsede ved øget niveaudeling.

Forhandlingerne om regeringens folkeskolereform går i denne uge ind i en mere alvorlig fase. Venstre er begyndt at sende næstformand Kristian Jensen med til forhandlingerne og fra i dag opruster de Konservative med partiformand Lars Barfoed (K), når der skal forhandles hos undervisningsministeren.

Da regeringen spillede ud med sit bud på en reform af folkeskolen i december tog særligt Venstre imod regeringens idéer med åbne arme, og folkeskoleordfører Karen Ellemann (V) konkluderede endda på Venstres egen hjemmeside, at det »lyder i store træk som noget, Venstre selv har foreslået«.

Siden har Venstre skabt mere distance til regeringens udspil og har blandt andet krævet, at de ældste elever ikke skal gå i skole i 37 timer om ugen, men kun i 35 timer.

Dagens Gossip