Borgmester efterlyser ekstra ghetto-kriterium

»Der er ingen tvivl om, at de to nye kriterier giver et mere nuanceret billede, og det vil jeg gerne rose regeringen for. Jeg synes, at det er vigtigt at have et overblik over, hvordan det går med beskæftigelsen, uddannelsesniveauet og kriminaliteten. Og vi bruger listerne til at definere hvor, vi skal sætte ind.«

»Men jeg synes faktisk også, at det er vigtigt med beboernes sundhed. For vi ved, at sundhedstilstand, det sociale område, beskæftigelsesområdet og uddannelsesområdet hænger tæt sammen,« siger borgmesteren.

Regeringen, Konservative og Liberal Alliance har mandag vedtaget en ny model for, hvornår et boligområde kan defineres som en ghetto. Hidtil er det blevet besluttet på baggrund af andelen af indvandrere, arbejdsløse og kriminelle, men fremover bliver uddannelses- og indkomstniveau også et parameter.

Og det er vigtigt at nuancere debatten, påpeger Anna Mee Allerslev, som dog gerne så, at partifællerne på Christiansborg havde droppet etnicitetskriteriet.

»Etnicitet skygger for de ting, der i virkeligheden er problemet. Det, der er roden til problemerne er jo, om man er på arbejdsmarkedet og om man har en uddannelse eller ej, om man har sociale problemer og er dømt fra kriminalitet. Det er ikke afgørende, hvilket land man kommer fra. Jeg er ked af, at det stadig er med,« siger hun.

Rasmus Jarlov (K), der sidder i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Kommune, er også godt tilfreds med, at man nu nuancerer ghettokriterierne. Men de løser ikke problemerne i de udsatte områder uden en politisk indsats, understreger han.

»Kriterierne giver et fokus, og det kan fortælle, hvor man skal sætte ind og gøre en ekstra indsats. Men det løser ikke problemer i sig selv. Det skal selvfølgelig følges op med handling,« siger han.

Dagens Gossip