Borgmester: Folketinget må komme med udspil mod rockere

Bandidos-rockere foretager pengeafpresning mod flere tatovør-butikker i Kolding.

Politiet er gået ind i sagen. Koldings borgmester, Jørn Pedersen fortæller, at kommunen med planloven i hånden ikke kan gøre noget for at få rockerne ud af Kolding.

- Så politikerne i Folketinget må komme med tiltag til, at skåne de lokale forretningsdrivende. Det kan ikke passe, at man skal føle sig truet på retssikkerheden, siger Jørn Pedersen til Dagens.dk.

Han tilføjer, at han er tilfreds med, at politiet har taget hånd om sagen i Kolding.

Bandidos-rockere har truet flere tatovør-forretninger i Kolding. Truslen går på, at butikkerne skal betale penge til rockerne ellers må de lukke deres forretning. Bandidos har selv netop åbnet en tatovør-butik på Banegårdspladsen.

Dagens Gossip