Borgmester hylder Sønderjyske-succes

Men på trods af, at Sønderjyskes ambitioner blandt meget andet har forlangt dyre stadionudvidelser og holdforstærkninger i massevis, så formår Sønderjysk Elitesport at holde sit regnskab i plus.

- Jeg er fuld af beundring over for den ledelse, der siger: Vi bruger de penge, vi har og ikke en klink mere, lyder rosen fra Haderslevs borgmester, Jens Christian Gjesing (V).

Sønderjyske er gået fra en omsætning på 20 mio. kroner til 90 mio. kroner i sin levetid, og det skyldes ifølge Sønderjyskes administrerende direktør, Klaus Rasmussen, visse sønderjyske dyder.

- Vi har en ydmyg tilgang til vores forretning, og heldigvis har der været en øget tilslutning til projektet med årene. Og vi håber, at endnu flere får øje på Sønderjyske som en god mulighed for at være med til at skabe en masse god underholdning i Sønderjylland, siger Klaus Rasmussen.

- De sportslige resultater er selvfølgelig vigtige, men det er måden, Sønderjyske driver forretning på, der skaber respekt i de store erhvervskredse hernede, siger borgmester Jens Christian Gjesing.

Budgettet i Sønderjyskes fodboldafdeling er blandt Superligaens mindste. Alligevel var klubben en blandt kun tre Superliga-klubber, der sidste år kunne præsentere et regnskab i plus. FC København og AC Horsens var de to andre.

Dagens Gossip