Borgmester suspenderet for nøgenbilleder: Kvinde truede efterfølgende med selvmord

Skrevet af admin

18/08/2014

Mest læste i dag

Borgmesteren i den schweiziske by Baden er midlertidigt blevet fjernet fra sit embede efter beskyldninger om, at han har sendt nøgenfotos af sig selv, taget på arbejdspladsen, til en kvindelig ven.

Beslutningen om at suspendere den 53-årige Geri Müller, som også er medlem af parlamentet i Bern, er truffet, efter at avisen Schweiz am Sonntag søndag skrev, at han havde taget nøgenbilleder med sin mobiltelefon og sendt dem til en bekendt.

Müller reagerede straks med en udtalelse via sin advokat, som meddelte, at kvinden har truet med at offentliggøre billederne. Ifølge advokaten har hun også truet med at tage sit eget liv.

Borgmesteren har bedt politiet om at gå ind i sagen, fortæller advokaten, og myndighederne i Baden har indkaldt kvinden til afhøring.

Ifølge byrådet er Geri Müller suspenderet, mens sagen undersøges, og borgmesteren antages for at være uskyldig, så længe denne undersøgelse pågår.

/ritzau/AFP