Borgmester uvidende om manglende skat

Skrevet af Elo Christoffersen

22/05/2013

Mest læste i dag

Koldings borgmester Jørn Pedersen (V)  vidste ikke, at det private firma, som skal bygge og drive det nye plejehjem i Vonsild, ikke har betalt skat til Danmark i femten år. Det fortæller han til DR Trekanten.

Udtalelsen fra borgmesteren kommer efter det er afsløret at det multinationale selskab, Attendo, ikke har betalt en eneste krone i skat i Danmark siden det kom til landet i 1997.

Selskabet hævder, at det altid har haft underskud. Men det undrer professor Søren Bo Nielsen fra Copenhagen Business School.

- Hvis der underskud i over 14 år i træk, så bør alarmklokkerne nok ringe, siger han til byggeriets dagblad Licitationen.

Borgmester Jørn Pedersen understreger, at kommunen ikke kan kræve, at der skal betales skat i Danmark, når der er tale om et EU-udbud.