Borgmestre tjener stort på at være firmaets mand

Landets borgmestre har mandat fra vælgerne til at varetage kommunens og borgernes interesse.

Men 82 af landets 98 borgmestre har samtidig et eller flere sidehverv i kommunalt ejede selskaber, fonde og foreninger, hvor de som bestyrelsesmedlemmer får et vederlag og ofte skriver under på at varetage institutionens interesser.

Det skriver Politiken søndag.

Politiken Research har kortlagt borgmestrenes sidehverv i 2012. Undersøgelsen viser, at borgmestrene gennemsnitlig tjener 123.700 kroner om året på diverse bestyrelsesposter.

Listen toppes af borgmester og formand for Kommunernes Landsforening (KL) Erik Nielsen (S), der får mere i løn for sine fem sidehverv end honoraret for at være borgmester i Rødovre. Nummer to er Aalborgs borgmester, Henning G. Jensen (S), der får knap 600.000 kroner for at være formand i seks forskellige selskaber.

- Når man er valgt til selskabets bestyrelse, er man selskabets mand. Når vi har en lokalplan ude i havnen eller har solgt noget jord, kommune og havn imellem, så er jeg ikke med til byrådets behandling af det. For jeg er selskabets mand, og det skriver man under på, at man er, siger Henning G. Jensen, der blandt andet sidder for bordenden i Aalborg Lufthavn og Aalborg Havn.

Men forskere mener, at borgmestrenes varetagelse af andre interesser end kommunens og borgernes kan være til skade for det lokale demokrati.

- Når borgmesteren er selskabets mand, risikerer man for meget bundlinjetænkning, og det er ikke godt for demokratiet. Borgmesteren varetager en snæver erhvervsinteresse som formand, og dermed kommer byens fællesskabs interesse ikke nødvendigvis i forreste række længere.

- Så kan det i stedet være entreprenører eller andre dele af erhvervslivet, der tages hensyn til, siger lektor og samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet til Politiken.

/ritzau/

Dagens Gossip