Bornholm Express lukker til efteråret

Post Danmark vil ikke længere sende post med færgen Bornholm Express hele året. Og det koster færgeruten livet, skriver den svenske lokalavis Ystads Allehanda.

Post Danmark har opsagt kontrakten med færgeruten til maj. Dermed er der ikke længere økonomi i at drive færgeruten, siger Peter Strange Jensen fra Christiansøfarten, som driver ruten.

- Det føles vældigt hårdt. Vi har jo lagt rigtig meget tid og energi i at opbygge Bornholm Express, og jeg tror, de er meget kede af det i Allinge også, siger Peter Strange Jensen til Ystads Allehanda.

Til sommer kan turister fortsat benytte ruten mellem Simrishamn i Sverige og Allinge på Bornholm.

Ruten lukker til efteråret.

//Ritzau

Dagens Gossip