Bornholm slap nådigt gennem stormen

Skrevet af Elo Christoffersen

29/10/2013

Dagens topnyheder

Bornholm slap nådigt fra den voldsomme storm, der mandag ramte store dele af Danmark.

Bornholms Politi kan blot melde om nogle væltede træer, afrevne grene og en flyvende tagsten.

- Vi er sluppet nådigt gennem stormen. Lad dem i Jylland og på Fyn tage sig af efterårsstormene, så tager vi vinterstormene, siger vagthavende hos Bornholms Politi til DR Bornholm.

Bliv ven med Dagens Bornholm - Altid gratis nyheder

ISS Skadeservice, Falck og Skadeservice Danmark melder også et roligt døgn.

Maritimts Overvågningscenter Syd beretter også om en nat uden problemer for skibsfarten. 11 skibe har dog søgt læ og ligger for anker i havet fra Tejn og ned mod Svaneke.