Bornholmsk arbejdsløshed halveres under Folkemødet

Sidste år var tendensen den samme. Her var 69 ledige under Folkemødet mod 138 i januar.

»Som ledig er det en tiltrængt vitaminpille at komme ud og snuse til jobmarkedet igen. Det er en måde at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet, og så er det ikke mindst værdifuldt at møde og tale med nye mennesker. De kan være nøglen til ens næste job,« udtaler jobkonsulent i Krifas Rønne-afdeling Janne Holte Jensen i en pressemeddelelse.

Hun forklarer videre, at Folkemødet forlænger den sommersæson, som bornholmerne normalt ville have arbejdet i.

»Der er simpelthen mere arbejde i længere tid, og det kan helt konkret også give sig til udslag i større chance for at genoptjene retten til dagpenge,« fortæller Janne Holte Jensen.

Det er især job som taxa- og buschauffør, tjener og rengøringsassistent, der bliver besat af ledige Krifa-medlemmer under Folkemødet og sommeren ud.

BNB

Dagens Gossip