Bortført i 23 år: Mand finder hjem via Google maps

Skrevet af Christian Ribergaard

17/05/2013

Dagens topnyheder

Luo Gang blev bortført  for 23 år siden på vej til børnehave. Han blev transporteret 1.500 kilometer væk fra hjemmet hvor han blev placeret hos en ny familie.

Den nye familie behandlede ham godt og han var aldrig i tvivl om, at de elskede ham. Det var bare ikke nok. Han havde en familie og han var fast besluttet på at finde den.


Han tvang sig til hver aften at huske på sit barndomshjem. Med tiden forsvandt de fleste minder dog, og det eneste, som stod helt klart var to broer.

Til sidst prøvede Luo Gang at tegne et typografiskkort, over det han kunne huske. Han delte sine tegninger på en internetside, hvor kidnappede børn fra Kina prøver at finde deres biologiske forældre.

Et brugbart tip

Det viste sig at være en succes. Efter at have ledt i årevis, kom der en meget konkret henvendelse fra en bruger af siden.

Brugeren fortalte om et par, som havde mistet deres 5 årige dreng for nøjagtigt 23 år siden.

Efter at Luo fik et sted han kunne søge, tog han fat i Google Maps for at se, om han kunne kende området.

Det kunne han. Der var flere områder, som virkede bekendt. Han blev dog først helt sikker, da han skiftede til satellitfoto. Her genkendte han de to broer fra sin hukommelse.

Luo Gang er nu blevet genforenet med sine biologiske forældre og bedsteforældre takket være sin ubøjelige vilje, lidt held og Google Maps.

Det er uklart, om sagen vil få et retsligt efterspil for adoptivforældrene.