Boyband kåret til verdens bedste musikere

Millioner af teenagepiger vil sandsynligvis mene, at det hele tiden har været et faktum. Men nu får det britiske boyband One Direction det også på papir. De er verdens bedste band.

Det mener i hvert fald musikindustriens internationale organisation, International Federation of Phonographic Industry (IFPI), som netop har kåret de fem drenge i One Direction til "Global Recording Artists 2013". Det skriver den engelske avis The Mirror.

One Direction modtager hæderen for deres store popularitet på digitale tjenester som Spotify og YouTube og for deres overvældende salg af singler og albums - særligt efter deres seneste album, "Midnight Memories", toppede den amerikanske hitliste US Billboard Top 200 og gjorde gruppen til den første kunstner nogensinde til at debutere på førstepladsen med sine første tre albums.

One Directions Niall Horan kalder prisen for "utrolige nyheder".

- Det er fantastisk at have en hitliste, der inkluderer alt fra iTunes og pladebutikker til YouTube og Spotify, siger han til The Mirror.

Anden- og tredjepladsen på listen gik til henholdsvis rapperen Eminem og Justin Timberlake. Du kan se hele listen her:

The IFPI top 10 global recording artists 2013:

1 - One Direction

2 - Eminem

3 - Justin Timberlake

4 - Bruno Mars

5 - Katy Perry

6 - Pink

7 - Macklemore and Ryan Lewis

8 - Rihanna

9 - Michael Buble

10 - Daft Punk

Newspaq

Dagens Gossip

Dagens TV