Brændende hus styrter sammen over røgdykker

En røgdykker er onsdag aften bragt på hospitalet efter en villabrand  i Gårde ved Ølgod i Sydvestjylland. Ulykken skete, da en etageadskillelse styrtede ned over røgdykkeren.

Det oplyser Syd - og Sønderjyllands Politi til Dagens.dk.

Meldingen om branden kom klokken 19.09 via alarmcentralen.

- Da vi kommer derud, kan vi se, at huset er fuldstændig overtændt. Slukningsarbejdet går i gang. Og i den forbindelse går røgdykkeren ind i huset. Etageadskillelsen styrter ned over ham. Men heldigvis er kollegerne hurtige til at få ham ud, siger vagtchef ved Syd - og Sønderjyllands Politi, Erik Lindholdt, til Dagens.dk.

Han kender ikke røgdykkerens præcise tilstand, men oplyser, at han er uden for livsfare, og at det er muligt at komme i kontakt med ham.

Villaen er udbrændt, og brandårsagen er ukendt.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip