Brændende lastbil spærrer motorvej

Skrevet af Ann Katrine Warren

12/11/2013

Dagens topnyheder

Klokken var 7 tirsdag morgen, da lastbilen pludselig stod i flammer på Hirtshalsmotorvejen, og trafikken mellem Tylstrup og Brønderslev blev stoppet i begge retninger.

Politi og brandvæsen rykkede straks ud og fik slukket flammerne.

Lastbilens anhænger nåede dog stort set at udbrænde, og der skulle derfor et større oprydningsarbejdet i gang i det nordlige spor

Kort før klokken 9 oplyste Nordjyllands Politi via Twitter, at det nu er muligt at passere den udbrændte lastbil i en enkelt vejbane.