Braithwaite bobler af selvtillid

Martin Braithwaite flasher et smil, der svarer til hans høje hår. Caribbean style. Han fortæller, at han allerede har tjekket dancehall-scenen i sin nye hjemby Toulouse ud. Og den 22-årige angriber kan i hvert fald smile i takt til sin favorit-musikgenre, for Braithwaite udlever i øjeblikket sin drøm i den franske by.

Startplads i den franske Ligue 1-klub, med en seværdig kamp og en scoring i Polen i sidste måned og med stabile præstationer til træning, så ligner Braithwaite landsholdets nye højrekant. Og det hele er sket på blot et par måneder.

- Jeg er lidt overrasket. Jeg havde ikke regnet med, at det hele kom så hurtigt både med hensyn til udlandet, men også med landsholdet, siger Braithwaite og fortsætter:

- Jeg synes dog, at jeg har bevist her på landsholdet, at det ikke bare er for sjov, at jeg er med; at jeg ikke bare er med for enkelt gang, og så er det ud. Jeg føler, jeg har bevist, at jeg hører til her. Og det skal jeg naturligvis fortsætte med at bevise, for man er aldrig sikker på en plads her på holdet, siger den tidligere Esbjerg-spiller, der står til at starte inde i aften mod Malta.

Selvtilliden har altid været dér for angriberen med de caribiske rødder. Han har altid vidst, at han skulle direkte til udlandet efter Esbjerg.

- Jeg har aldrig haft interesse for at skifte til en dansk klub. Den vej ville jeg ikke gå. Jeg har altid sagt, at når jeg skiftede, så skulle det være til udlandet, og det skulle ikke være via Danmark. Det har nok noget at gøre med min personlighed, siger han og uddyber:

- Jeg kan godt lide nye kulturer, nye måder at spille på. Selv om man tog til FCK, eksempelvis, ville jeg stadig spille mod mange af de samme klubber, og det ville stadig være dansk fodbold og stadig være den samme måde at spille på. Jeg kunne mærke, at jeg havde brug for en anden fodboldkultur, siger han.

Mens han har sluppet dansk klubfodbold, holder Martin Braithwaite fast i det danske landshold. Med en far fra Guyana fik han ellers tilbuddet om at spille for den lille caribiske nation, men valgte at afslå.

- Jeg blev engang udtaget til en træningssamling i Guyana, men jeg tog ikke derover, for jeg har altid haft drømmen om at bryde igennem på det danske landshold. Og min far har det godt med det, for han har aldrig sagt jeg skulle spille for Guyana. Men jeg har naturligvis snakket med mange af mine familiemedlemmer derfra, og de er stolte og glade på mine vegne, siger han.

Han har arvet den caribiske afslappede attitude og den åbne tilgang til mennesker og kulturer, fortæller han. Det forsøger han at udleve i Toulouse.

- Jeg oplever, at det er en meget international by, hvor folk med forskellige kulturer lever side om side, og så er det er en studenterby med mange unge mennesker. Folk går ud og spiser sent, det synes jeg er interessant, og klimaet er varmt. Alt det, jeg søgte, og alt det, som gør, at jeg er ekstra glad, når jeg står op om morgenen.

Dagens Gossip