Braithwaite scorer i optakt til EM-kvalifikationskampe

Angriberen Martin Braithwaite ankommer til den danske landsholdslejr med fornyet selvtillid inden de forestående EM-kvalifikationskampe mod Albanien og Armenien.

Lørdag aften kom han på scoringstavlen i den franske liga, da hans klub, Toulouse, tabte 1-3 ude mod Rennes.

Braithwaite skulle bare bruge fem minutter for at bringe sit hold i front.

Adrien Regattin afleverede ind i straffesparksfeltet fra højre, og i det lille felt pressede den tidligere Esbjerg-spiller sig foran flere forsvarsspillere og bugserede bolden i nettet til 1-0.

Føringen holdt dog blot i 12 minutter, så scorede Steeve Yago til 1-1 i eget net.

Efter pausen gik det helt galt for Toulouse, da Sylvain Armand og Giovanni Sio sørgede for hjemmeholdets sejr på 3-1.

Med nederlaget er Toulouse noteret for fire point efter fire kampe. Braithwaite har scoret to mål.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip