Håndslaget mellem Venstre og Socialdemokraterne om at fryse ejendomsværdiskatten fast indtil 2025 møder kritik blandt økonomer og fra realkreditbranchen, skriver Finans.
I forvejen er skatten fastfrosset indtil 2020, og en forlængelse på fem år vil give en gennemsnitlig boligejer en samlet besparelse på cirka 3600 kroner, viser beregninger fra Finans.
Men samtidig risikerer det at skabe grundlaget for endnu en boligboble, advarer eksperter.
Nationalbanken, De Økonomiske Vismænd, Krakas Finanskrisekommission og regeringens eget Rangvid-udvalg har ifølge Finans alle foreslået at lade ejendomsværdiskatten stige med priserne.
Uden en skattebremse kan boligpriserne i specielt de større byer stige for meget, vurderer de, og det kan skabe problemer for boligejere, banker og hele økonomien på den lange bane, hvis det en dag går den anden vej igen, lyder det.
- I sidste ende er boligskatterne en politisk beslutning, og det må man respektere. Men hvorfor er det, at så mange eksperter foreslår at gøre det modsatte? Det er, fordi vi før og efter krisen har kunnet se, at fastfrysningen af ejendomsværdiskatten øger udsvingene i boligpriserne, siger Jesper Rangvid, professor på Copenhagen Business School, til Finans.
Også realkreditbranchen kritiserer skattefredningen af boligejerne, selvom en lavere beskatning alt andet lige betyder højere priser og dermed en større mulig realkreditbelåning.
- En hensigtsmæssig og langtidsholdbar løsning er en, hvor skatten følger boligernes prisudvikling, så skatterne stiger, når priserne stiger, siger Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen, der er en interesseorganisation i realkreditbranchen.
Ifølge Finans vil en gennemsnitlig boligejer i Morsø Kommune med en samlet besparelse fra 2021 til 2025 på 1556 kroner få mindst ud af en forlængelse af fastfrysningen af ejendomsværdiskatten.
Boligejere i Gentofte står med en samlet besparelse på 7568 kroner til at få det største udbytte.
Beregningerne tager udgangspunkt i, at boligpriserne stiger med 2 procent om året.
/ritzau/
