Brancheforening: Trist med cpr-snyd

Snyderiet med proforma-adresser blandt udlændinge med greencard er trist og risikerer at underminere opbakning til en ellers velfungerende ordning.

Sådan lyder det fra arbejdsgiver- og brancheforeningen DS Håndværk & Industri med 2.250 små og mellemstore virksomheder som medlemmer.

- På den ene side er det trist, at nogle misbruger en ordning, som sikrer danske virksomheder højtuddannet udenlandsk arbejdskraft på gunstige vilkår. For i yderste konsekvens kan det betyde, at ordningen bliver lavet om eller nedlagt. På den anden side er det trist, at folk kommer i en situation, hvor de må leve under kummerlige forhold, siger kommunikationschef Kristine Lyngbo til Newspaq.

Jyllands-Postens gennemgang af foreningen Danish Green Card Associations Facebookgruppe viser, at der alene i sidste uge flere end 20 eksempler på udlændinge, der efterlyser eller annoncerer med proforma-adresser.

Foreningens formand vurderer over for Jyllands-Posten, at flere end halvdelen af de nytilkomne greencard-indehavere bruger proforma-adresser.

Typisk koster det 500 til 600 kroner per måned at lege en proforma-adresse. Men i virkeligheden bor udlændinge, der enten er arbejdsløse eller i småjob, under kummerlige vilkår for at få råd til at opholde sig i landet.

Hos DS Håndværk og Industri mener Kristine Lyngbo, at myndighederne må gøre mere for at oplyse de tilrejsende greencard-indehavere, der typisk er højtuddannede, om regler og muligheder, inden de kommer hertil.

- Informationsniveauet skal være så godt som muligt, så ingen kommer hertil uden at være helt klar over, hvilke muligheder de har. Og så er det også et spørgsmål om at indrette kontrolsystemet på en måde, så graden af misbrug bliver så lille som mulig, siger Kristine Lyngbo.

Hun er overbevist om, at de fleste arbejdsgivere lever op til deres ansvar for at sluse de nytilkomne greencard-ansatte ind i det danske samfund. Men der er brodne kar, tilføjer hun.

- Det største problem, tror jeg, er i forhold de højtuddannede, der ikke bruger deres videregående uddannelse, men bliver ansat som timelønnede ufaglærte arbejdere. Der har virksomhederne måske ikke den samme sociale awareness. Og det er ikke hensigtsmæssigt, siger Kristine Lyngbo.

Dagens Gossip