Brand i hønsefarm udvikler kraftig røg ved Nykøbing F.

Skrevet af admin

22/04/2015

Dagens topnyheder

Der er kraftig røgudvikling fra et brændende hønseri på Hegnetvej lidt uden for Nykøbing Falster.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

- Røgen er ikke giftig, men man skal undgå at opholde sig direkte i røgfanen, lyder det fra politiet.

Branden blev anmeldt klokken 12.53 og er endnu ikke slukket. Den er dog under kontrol.

Politiet er endnu ikke klar over, hvad der er årsag til branden, men har en idé om, at den er forårsaget af noget elektricitet.

Det er også endnu uvist, hvordan hønsene klarer branden.

- Det er et stort hønseri, og det brænder ned. Vi ved ikke, hvor mange høns der er tale om, siger Henrik Karlsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ritzau.

/ritzau/