Brand i tørretumbler: Børnefamilie indlagt med røgforgiftning

Et forældrepar og fire børn fra Esbjerg måtte natten til lørdag bringes på hospitalet med røgforgiftning.

Klokken 02.29 gik meldingen om ild i en etageejendom på Kjersingvej i den østlige del af Esbjerg.

Da brandvæsnet nåede frem, kunne det konstatere kraftig røgudvikling.

- Det er formentlig startet i en tørretumbler, oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Henrik Sønderskov, til Dagens.dk.

Der er tale om en mand på 35 år, en kvinde på 33 år, to 10-årige drenge, en otte-årige pige og en lille dreng på tre år.

Ifølge Henrik Sønderskov nåede ilden aldrig at udvikle sig til mere end bare røg. Han kan ikke sige noget om familiens tilstand, men de er lørdag morgen fortsat hospitalsindlagt.

Dagens Gossip