Brand i Valby: 97 beboere kan ikke vende tilbage til deres lejlighed

Den  omfattende brand i ejendom på Valbygaardsvejs i Valby er nu under kontrol, men skaderne er meget omfattende.

Branden brød ud tirsdag midt på eftermiddagen, og mange beboere blev straks evakueret til det nærliggende Skt. Annæ Gymnasium.

Det var adresserne  Valbygaardsvej 44-50, der blev værst ramt af storbranden, som brandfolk onsdag morgen fortsat var ved at efterslukke.

Følg netnyhederne.dk på Facebook -klik her og vær med...

- På grund af brandens omfang iværksattes hurtigt en evakuering af fire opgange, hvorfra omkring 50 personer blev evakueret. De blev alle tilset af læge for kontrol af eventuel røgforgiftning, oplyser Københavns Politi.

Og i løbet af tirsdagen havde politiet kontakt til 97 beboere, der ikke kunne vende tilbage til deres lejligheder. De skal derfor genhuses andre steder.

Brandårsagen er endnu ukendt.

Dagens Gossip