Brand: Kurt Westergaard-galleri i Skanderborg i flammer

Galleri Draupner i Skanderborg står fredag eftermiddag i flammer, men ilden er under kontrol og er ved at være slukket, oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Fritz Lund.

Ilden brød ud i et udhus tæt ved galleriet, og spredte sig til taget på galleriet.

Det lykkedes at få alle værker, der var udstillet, reddet ud af galleriet.

Hvordan ilden er opstået, vides endnu ikke, oplyser politiet.

Galleriet er blevet kendt, da det blandt andet har støttet bladtegneren Kurt Westergaard og udstillet hans værker.

Ifølge Ekstra Bladet er galleriejeren, Erik Guldager, i øjeblikket med til at slukke branden.

/ritzau/

 

Dagens Gossip