Brand på bosted koster 69-årig livet

Manden blev søndag eftermiddag fundet på sit værelse siddende i en stol omgivet af flammer af personalet på bostedet.

»Vi får meldingen kl. 17.43. Da vi ankommer til stedet, kan vi konstatere, at manden er svært forbrændt. En røgalarm var gået i gang og havde alarmeret personalet, som fik slukket branden,« fortæller vagtchef Anders Mikkelsen.

Den 69-årige var ved bevidsthed, da han blev kørt på hospitalet, men døde af sine kvæstelser omkring midnat.

»Vi har endnu ingen oplysninger om, hvad årsagen til branden har været. Det må de tekniske undersøgelser vise,« siger vagtchefen.

BNB

Dagens Gossip