Brand på passagerfærgen Stena Nautica mellem Grenaa og Varberg

Bildækket på passagerfærgen Stena Nautica fra Grenaa til Varberg i Sverige brød i morges i brand, skriver Ritzau.

Ilden brød ud kort før klokken 5, men er under kontrol, oplyses det. Ingen mennesker er kommet noget til.

Branden brød ud, da færgen var omkring ti sømil fra Varberg. Søværnets Operative Kommando bekræfter, at de har assisteret deres svenske kollegaer hos Søredningstjenesten, men har ellers ingen kommentarer til branden.

Om bord på færgen er 77 passagerer og 40 besætningsmedlemmer.

Dagens Gossip