Brand på Restaurant Vejlegården i Vejle i nat - en person på sygehuset

Skrevet af Elo Christoffersen

21/12/2012

Mest læste i dag

Restaurant Vejlegården i Vejle var i nat ramt af en brand.

- Vi får en anmeldelse klokken 2 fra et alarmselskab om, at der er ild i restauranten, siger vagtchef Lars Grønlund fra Sydøstjyllands Politi til Ritzau.

Vejle Brandvæsen fik hurtigt ilden under kontrol, som blev slukket.

Området omkring den omstridte restaurant er afspærret, og ifølge Vejle Amts Folkeblad er ordensmagten massivt til sted med både hunde og almindelige politipatruljer.

Vagtchef Lars Grønlund vil ikke sige, hvem der er blevet indlagt på sygehuset. Og han vil hverken be- eller afkræfte, om den pågældende person er Restaurant Vejlegårdens restauratør, Amin Skov.

Restaurant Vejlegården blev landskendt under konflikten med fagforeningen 3F.