Brandattentat mod Bandidos bygning

En brand i Frederikssund er et attentat mod Bandidos udført af en række bander i Nordsjælland. Det er uvist, om der er omkomne personer, oplyser politiet.

- Vi ser det som et brandattentat mod Bandidos udført af en række banderelaterede personer, og vi betragter det som en alvorlig eskalering, siger politiinspektør Michael Hellensberg ved Nordsjællands Politi til Ritzau.

Politiet kan ikke udelukke, at der er omkomne personer ved branden, da bygningen stadig er for varm til at inspicere.

Nordsjællands Politi kræver 26 personer i alderen 17 til 38 år varetægtsfængslet i forbindelse med branden i en industribygning natten til onsdag i Frederikssund.

De stilles for en dommer ved Retten i Hillerød en efter en fra klokken 14.30 onsdag.

Industribygningen tilhørende Bandidos er så godt som udbrændt, efter at den brød i brand.

 

Dagens Gossip