Brandfolk måtte befri endnu en kvinde fra barnestol

Skrevet af Holger Madsen

20/03/2013

Dagens topnyheder

Det var den 19-årige Amber Jackson fra East Sussex i England, der måtte have hjælp for at komme fri.

Under et muntert drikkelag kravlede hun op i barnestolen, en højstol, men her sad hun urokkelig fast.

Faktisk så fast, at hun måtte tilkalde de lokale brandfolk, der rykkede ud for at skære hende fri, skriver The Sun.

- Jeg var fuld og tænkte ikke over konsekvenserne, siger Amber Jackson.

Tilføj Dagens.dk som ven på Facebook - klik her nu

Men andre beboere i lokalområdet er ikke tilfredse med hendes opførsel, og flere har skrevet på lokale debatsider, at brandvæsenet bør sende en klækkelig regning for den undøvendige udrykning.

Det har brandchefen dog afvist, da aktionen tog kort tid - og fordi der ikke var andre - og vigtigere - udrykninger på det tidspunkt.

Det er i øvrigt ikke første gang en kvinde må skæres fri fra en barnestol i England.

For et par måneder siden måtte en 31-årig kvinde i Oxford også have hjælp for at komme fri.

Så lad være - barnestole kan være lumske.