Brandmand hyldes på nettet, efter billede af hans indsats ved trafikuheld går viralt

Da 32-årige Shana Pacheco fra Arizona i USA var involveret i et trafikuheld, var det samtidig en mors værste mareridt. 

Med i bilen sad nemlig hendes 2-årige datter og hendes 4-årige søn Lucas. 

Da redningsmandskabet ankom til den forulukkede bil, gik de i første omgang i gang med at behandle Shana Pacheco og hendes 2-årige datter, da de umiddelbart var kommet mest til skade ved uheldet. 

- Min søn blev bange og bekymret. Han blev meget nervøs, da han så mig med en iltmaske og slanger, siger Shana Pacheco til Today.

Men heldigvis opfangede den ene brandmand Russel Whaley situationen. 

Han begyndte at tale med den lille skræmte dreng om den t-shirt han havde på, hvor der var et billede af en ninja-turtle for at aflede hans opmærksomhed.

- Lige pludselig har vi en bog foran os, og han sidder på mit skød, mens læser en bog i siden af motorvejen, siger Russel Whaley om billedet af ham og 4-årige Lucas, der har taget internettet med storm. 

Billedet blev taget af sygeplejersken Steffani Blair, der tilfældigt kom forbi ved uheldet og holdt ind til siden. 

Hun lagde efterfølgende billedet op på Facebook, hvor folk hyldede indsatsen. 

Og Shana Pacheco er også taknemmelig for den varme indsats overfor hendes søn. 

- Hele redningsmandskabet blev hos os indtil min mand kom og kunne køre os hjem, siger hun til Today. 

 

 

 
(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

Opslået af Steffani Blair på 18. december 2015

 

Dagens Gossip