Brandvæsen ventede på færge - hus nedbrændt på Omø

En mand reddede sig i nat ud af sit brændende hus på Omø ved Skælskør.

Kort før klokken 0.30 brød huset i brand. Der blev slået alarm til Slagelse Brand og Redning. Men da færgen ikke var ved Stigsnæs, måtte brandmandskabet vente på at færgen kom frem.

- Da brandvæsnet kommer til Omø, var huset nedbrændt. Der står kun nogle få mure tilbage, fortæller vagtchef hos Sydsjællands- & Lolland-Falsters Politi, Søren Østervig, til dagens.dk.

Den mandlige beboer i huset kom ud i tide og fik husly hos en nabo.

I følge politiet startede branden formentlig i et badeværelse, da der blev tændt op i en sauna.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip