Brasiliansk politi affyrer tåregas mod demonstranter

Protesterne i Belo Horizonte er de seneste i en lang række demonstrationer mod regeringen, der blandt andet er rettet mod de høje omkostninger ved at afholde fodbold-VM i landet næste år.

I sidste uge var 1,2 millioner brasilianere på gaden for at kræve strengere straffe til korrupte politikere og forbedrede sociale ydelser i verdens syvendestørste økonomi.

Onsdag lovede præsident Dilma Rousseff blandt andet, at hun ville arbejde for at øge straffen for korruptionsdømte. Det var dog ikke nok til at afholde 40.000 mennesker fra at gå på gaden i Belo Horizonte, der er landets tredjestørste byområde.

Politi måtte bruge tåregas for at stoppe en lille gruppe demonstranter i forsøget på at fjerne nogle metalbarrierer, der var anbragt på en af indfaldsvejene til stadion.

24 blev anholdt for at bære gasmasker, sten, knive og stave, siger en talskvinde fra politiet til AFP.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Der var også demonstrationer i flere andre byer.

I hovedstaden Brasilia var 4.000 samlet foran Nationalkongressen.

»Vi lægger pres på regeringen og politikerne, og det virker,« siger den 17-årige studerende Carolina de Moraes.

Protesterne blev i sin tid udløst af en prisstigning på den offentlige transport, men udviklede sig til også at handle om den udbredte korruption og manglen på investeringer i sundheds- og uddannelsessystemet.

BNB

Dagens Gossip