Brasiliens sportsminister går af fire måneder inden OL

Skrevet af admin

31/03/2016

Dagens topnyheder

Brasilien får ny sportsminister, kort inden landet skal afvikle OL i Rio de Janeiro.

Sportsminister George Hilton har valgt at trække sig fra posten som følge af en politisk krise i regeringen.

Det oplyser Brasiliens præsident, Dilma Rousseff, i en meddelelse ifølge Reuters.

Hilton, der har varetaget posten siden 2014, vil i hvert fald på midlertidig basis blive erstattet af Ricardo Leyser, som længe har været en del af sportsministeriet og har arbejdet med tilrettelæggelsen af OL.

Rousseffs regering har været under hårdt pres på det seneste, efter det vigtigste koalitionsparti har valgt at støtte oppositionen.

Sommerens OL i Rio de Janeiro løber af stablen fra 5. til 21. august.

/ritzau/