Der er bred opbakning til regeringens lovforslag, som skal styrke indsatsen mod unge, der bliver rekrutteret til væbnede konflikter i udlandet, som man for eksempel ser det med de såkaldte Syrien-krigere.
Det stod klart efter førstebehandlingen af lovforslaget fredag i folketingssalen.
Lovforslaget indebærer blandt andet, at politiet får beføjelse til at nægte at udstede pas - eller inddrage allerede udstedte pas - ligesom der gives mulighed for at meddele danske statsborgere et udrejseforbud.
Alt sammen hvis det vurderes, at personerne har til hensigt at deltage i en væbnet konflikt i udlandet.
Enhedslisten bakker som det eneste parti ikke op om lovforslaget.
Retsordfører Pernille Skipper (EL) tvivler på effekten af stramningerne. Hun ser hellere, at man fokuserer på forebyggende tiltag.
- Jeg tror ikke, at mennesker, der har besluttet sig for at kæmpe for Islamisk Stat, bliver hjemme, hvis man tager passet fra dem eller truer med nogle års fængsel. Det, vi ved virker, er forebyggende tiltag, og det vil vi afsindigt gerne være med til, siger hun.
Men lovændringerne kan muligvis blive endnu mere vidtgående.
Venstre og de øvrige blå partier foreslår i tillæg til regeringens lovforslag, at alene ophold i vurderede "terrorzoner" i Syrien og Irak skal være forbudt uden tilladelse fra myndighederne.
Justitsminister Mette Frederiksen (S) er ikke afvisende over for, at det kan komme med i den endelige lovgivning.
- Men det er meget væsentlige ændringer af vores retspolitik, og vi kommer ikke til at lovgive med hovedet under armen. Vi vil undersøge grundlaget og foretage de nødvendige afvejninger, som skal til, siger Mette Frederiksen.
Enhedslisten og Liberal Alliance stiller spørgsmål ved retssikkerheden ved sådan et tiltag. Der er frygt for, at man kriminaliserer personer uden at have beviser.
- Vi skal nu engang i en retsstat bevise, at folk har overtrådt loven, for at de kan fængsles. Vi kan ikke kriminalisere mennesker, der gerne vil tage ned og beskytte deres familier mod Islamisk Stat, siger Pernille Skipper (EL).
Lovforslaget skal efter planen træde i kraft 1. marts, men Mette Frederiksen siger, at hun vil undersøge muligheden for at speede processen op.
Desuden tegner der sig et flertal uden for regeringen, som vil sikre, at der kommer en eventuel slutdato for lovforslaget, så Folketinget tvinges til at genoverveje loven, når sikkerhedssituationen eventuelt har ændret sig om nogle år.
