Brendan Rodgers er ny manager for Sviatchenko i Celtic

Skrevet af admin

20/05/2016

Dagens topnyheder

Erik Sviatchenko får den tidligere Liverpool- og Swansea-manager Brendan Rodgers som ny manager i skotske Celtic.

43-årige Rodgers har forhandlet med Celtic i denne uge, og parterne er nu blevet enige om en aftale, der løber de næste 12 måneder.

- Jeg er meget glad for at være den nye Celtic-manager. Helt ærligt er dette en stor ære for mig.

- Jeg har fulgt klubben hele livet. Og at blive givet sådan en fantastisk mulighed og at være en del af en så stor klub er en drøm, som går i opfyldelse, siger Rodgers til klubbens hjemmeside.

Nordmanden Ronny Deila har i denne sæson været manager for Sviatchenko og Celtic, men trods to ligatitler i de seneste to sæsoner har resultaterne åbenbart ikke været gode nok til at tilfredsstille ledelsen.

Rodgers var senest manager i Liverpool, hvor han blev fyret i oktober efter tre og et halvt år i sædet.

I sin første sæson i Liverpool førte Rodgers klubben til en syvendeplads. I sin anden sæson var det yderst tæt på et engelsk mesterskab, men klubben blev nummer to.

/ritzau/