Breschel vinder dramatisk kongeetape i Danmark Rundt

Skrevet af admin

06/08/2015

Dagens topnyheder

Matti Breschel fra Tinkoff-Saxo-holdet vandt 3. etape i Post Danmark Rundt, der også er løbets kongeetape.

Den hurtige afslutter stak af fra en udbrydergruppe med få hundrede meter tilbage og holdt hjem med få meter foran de jagtende konkurrenter i Vejle.

Blandt dem var Lars Bak (Lotto-Soudal), der nu er i en god position til at vinde løbet sammenlagt. Han overtager den gule førertrøje.

Hollænderen Lars Boom (Astana), der bar trøjen torsdag, gik nemlig helt ned og kunne ikke følge de bedste i den hårde etape på 185 kilometer.

/ritzau/