Brevik klager over fængselsforhold: Så dårligt har massemorderen det

En fredag i juli 2011 indløb en alarm om en eksplosion i regeringskvarteret i Oslo.

Et par timer senere kom en ny alarm – denne gang om en mand i politiuniform, der med koldt blod skød uskyldige unge på øen Utøya.

Manden var Anders Behring Breivik, og på sommerdagen tog han 77 menneskeliv.

En forvaringsdom har placeret den 37-årige nordmand bag tremmer, hvor han indtil videre har tilbragt tæt på fem år i isolation i to forskellige fængsler.

Anders Breivik må ikke have kontakt med andre indsatte, og de strenge forhold har fået massemorderen til at klage over flere aspekter ved tilværelsen bag lås og slå.

Læs også: Anders Breivik klager over fængselsforhold og truer med at sultestrejke sig ihjel

Han har sagsøgt den norske stat for brud på menneskerettighederne, og på tirsdag indledes sagen i retten, der af sikkerhedshensyn er flyttet til fængslet.

Anders Brevik vil gennem sin advokat argumentere for, at han har fået isolationsskader.

Ifølge NRK oplyser flere af de ansatte af sundhedspersonalet i fængslet, at Anders Brevik i perioder har vist klare tegn på ustabilitet.

Han har i perioder haft en afvigende adfærd, lyder det fra lægerne, der dog konkluderer, at Breivik ikke har taget skade af fængselsforholdene.

Lægerne ser ingen grundlæggende ændringer af hans mentale sundhed - derimod er Brevik i fint humør og spiser godt, forklarer flere kilder til det norske medie.

Statsadvokaten afviser påstanden om brud på menneskerettighederne og henviser til, at terroristen har haft mulighed for at trække frisk luft og vaske sit eget tøj.

Anders Brevik har tidligere haft held med at forbedre sine forhold bag tremmer, da han sidste år fik mulighed for at spille spil og lave mad med personalet én gang om ugen.

Det sociale samvær med fængselsbetjentene foregår i et fælleskøkken, hvor morderen har mulighed for at lave mad, drikke kaffe og tale med de ansatte – noget, der foregår uden håndjern om Anders Breviks hænder.

Følg Dagens Debat for flere lignende artikler:

Dagens Gossip