Brexit får ikke europæisk centralbank til at blinke

Skrevet af admin

21/07/2016

Mest læste i dag

Den Europæiske Centralbank (ECB) fastholder refi-renten på 0 procent og indlånsrenten på minus 0,4 procent. Det er besluttet torsdag på det første møde, efter at Storbritannien har besluttet at forlade EU.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Der bliver heller ikke ændret i det 80 milliarder euro store opkøbsprogram, som centralbanken har sat gang i for at stimulere den europæiske økonomi.

Ifølge ECB forventer centralbanken stadig at holde nøglerenterne på deres nuværende eller lavere niveau i den overskuelige fremtid og i hvert fald til efter det næste opkøb i opkøbsprogrammet sker.

Det var på forhånd ikke ventet, at Den Europæiske Centralbank ville ændre noget som følge af briternes beslutning om at forlade EU.

Senere torsdag vil chefen for ECB, Mario Draghi, holde et pressemøde.

/ritzau/Reuters