Brexit kan sætte en stopper for Ryanairs vokseværk

Det irske flyselskab Ryanair var blandt fortalerne for, at Storbritannien skulle stemme for at blive i EU ved folkestemningen i juni.

Det endte som bekendt med, at Storbritanninen skal forlade EU, og derfor frygter det omstridte flyselskab, at politisk og økonomisk usikkerhed kommer til at sætte en kæp i hjulet for selskabets indtjening i fremtiden.

Det oplyser Ryanair i forbindelse med sit regnskab mandag morgen.

- Folkeafstemningens resultat om at forlade EU var både en overraskelse og en skuffelse. Vi forventer, at resultatet vil medføre en omfattende periode med politisk og økonomisk usikkerhed i både Storbritannien og EU.

- På kort sig forventer vi, at usikkerheden fra brexit medfører et svagere pund, sløvere vækst i Storbritannien og EU og et pres på antallet af afgange indtil tidligst slutningen af 2017, lyder det fra Ryanair i regnskabet.

I det forgangne kvartal leverede Ryanair et resultat efter skat på 256 millioner euro, svarende til omkring 1,9 milliarder kroner.

Det er en forbedring på fire procent i forhold til samme periode sidste år.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV