Brexit kan udløse guldregn over boligejerne

Skrevet af admin

27/06/2016
Bølgegangen på valuta- og aktiemarkederne efter briternes EU-exit sender pæne gevinster i retning af de danske boligejere.Investorerne betragter nemlig traditionelt de danske realkreditobligationer som sikker havn, når der er dårlige nyheder på andre markeder.Det såkaldte Brexit betyder for eksempel, at de rød-hvide fastforrentede 2,5 procents lån med afdrag bliver handlet til kurs 100,1. Det betyder, at lånet lukker i morgen til fordel for det 30-årige 2 procents lån, der ligger i kurs 96,7. I næste uge vil de danske boligejere kunne kaste sig over et uhørt billigt 30-årig fastforrentet lån på kun 1,5 procent, vurderer økonom og direktør i Arvad Finanshus, Susanne Arvad.- Realkreditmæssigt har det aldrig været billigere med fastforrentede lån, end det bliver i næste uge, hvor jeg er ret sikker på, at vi får et lån, hvor vi kun skal betale halvanden procent i rente i 30 år. Man tør jo næsten ikke at tro på det, siger hun.Har man et realkreditlån på to millioner kroner til tre procent, opnår man en årlig besparelse på 20.000 kroner efter skat om året, hvis renten falder til 1,5 procent.Realkreditmarkedet er opdelt i boligejere med fastforrentede lån og boligejere med lån, der har en variabel rente, det vil sige flexlån eller rentetilpasningslån som F3 og F5. Konkret er F5-renten faldet fra 0,46 procent i går til 0,35 procent i dag, mens F3-renten er dykket fra 0,17 procent til nu 0,06 procent. Susanne Arvad råder låntagere med variabelt forrentede lån til at overveje at få lagt noget af gælden i "sikker havn" med de fast forrentede lån.- Lad vær med at blive grådig, ingen har krystalkuglen og kender fremtiden. Med andre ord, hvis man kan nøjes med at betale 1,5 procent i fast rente før skattefradrag de næste 30 år, så er det et rigtig godt lån, siger hun.Økonomiprofessor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet, der samtidig er formand for penge- og pensionspanelet, er stærk fortaler for økonomisk forsigtighed. Men han er enig i, at en del af låntagere vil kunne drage fordel af Brexit-situationen.- Man skal ikke gøre noget som helst spekulativt. Det kan ingen overskue. Men hvis den lange rente får et hug nedad, og man alligevel står over for at skulle ombytte sit lån eller optage et nyt, kunne det godt være en ide at udnytte, at den danske krone bliver betragtet som sikker havn. Det vil være oplagt at få låst sit lån fast, siger han.Hos De Økonomiske Råd, der også kaldes de økonomiske vismænd, lyder meldingen, at det endnu er lidt for tidligt at kappe hovedet af champagneflasken på det danske boligmarked. Det er svært at spå om udviklingen på finansmarkederne lige nu, siger formand Michael Svarer.- Man skal huske, at der aldrig er nogen garanti for, at investorerne søger tilflugt i de danske realkreditobligationer. Og selvom markedet reagerer nu, så kan det også være, at man allerede tidligere havde kalkuleret med sandsynligheden for, at det her kunne ske. Derfor er det svært at spå om, hvilke effekter, der er permanente, og hvilke, der er korrektioner, siger formand Michael Svarer.

Dagens topnyheder

Bølgegangen på valuta- og aktiemarkederne efter briternes EU-exit sender pæne gevinster i retning af de danske boligejere.

Investorerne betragter nemlig traditionelt de danske realkreditobligationer som sikker havn, når der er dårlige nyheder på andre markeder.

Det såkaldte Brexit betyder for eksempel, at de rød-hvide fastforrentede 2,5 procents lån med afdrag bliver handlet til kurs 100,1.

Det betyder, at lånet lukker i morgen til fordel for det 30-årige 2 procents lån, der ligger i kurs 96,7.

I næste uge vil de danske boligejere kunne kaste sig over et uhørt billigt 30-årig fastforrentet lån på kun 1,5 procent, vurderer økonom og direktør i Arvad Finanshus, Susanne Arvad.

- Realkreditmæssigt har det aldrig været billigere med fastforrentede lån, end det bliver i næste uge, hvor jeg er ret sikker på, at vi får et lån, hvor vi kun skal betale halvanden procent i rente i 30 år. Man tør jo næsten ikke at tro på det, siger hun.

Har man et realkreditlån på to millioner kroner til tre procent, opnår man en årlig besparelse på 20.000 kroner efter skat om året, hvis renten falder til 1,5 procent.

Realkreditmarkedet er opdelt i boligejere med fastforrentede lån og boligejere med lån, der har en variabel rente, det vil sige flexlån eller rentetilpasningslån som F3 og F5.

Konkret er F5-renten faldet fra 0,46 procent i går til 0,35 procent i dag, mens F3-renten er dykket fra 0,17 procent til nu 0,06 procent.

Susanne Arvad råder låntagere med variabelt forrentede lån til at overveje at få lagt noget af gælden i "sikker havn" med de fast forrentede lån.

- Lad vær med at blive grådig, ingen har krystalkuglen og kender fremtiden. Med andre ord, hvis man kan nøjes med at betale 1,5 procent i fast rente før skattefradrag de næste 30 år, så er det et rigtig godt lån, siger hun.

Økonomiprofessor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet, der samtidig er formand for penge- og pensionspanelet, er stærk fortaler for økonomisk forsigtighed. Men han er enig i, at en del af låntagere vil kunne drage fordel af Brexit-situationen.

- Man skal ikke gøre noget som helst spekulativt. Det kan ingen overskue. Men hvis den lange rente får et hug nedad, og man alligevel står over for at skulle ombytte sit lån eller optage et nyt, kunne det godt være en ide at udnytte, at den danske krone bliver betragtet som sikker havn. Det vil være oplagt at få låst sit lån fast, siger han.

Hos De Økonomiske Råd, der også kaldes de økonomiske vismænd, lyder meldingen, at det endnu er lidt for tidligt at kappe hovedet af champagneflasken på det danske boligmarked. Det er svært at spå om udviklingen på finansmarkederne lige nu, siger formand Michael Svarer.

- Man skal huske, at der aldrig er nogen garanti for, at investorerne søger tilflugt i de danske realkreditobligationer. Og selvom markedet reagerer nu, så kan det også være, at man allerede tidligere havde kalkuleret med sandsynligheden for, at det her kunne ske. Derfor er det svært at spå om, hvilke effekter, der er permanente, og hvilke, der er korrektioner, siger formand Michael Svarer.